Aktiesparekonto (ASK) eller frit depot: hvad skal du vælge?
Skal du vælge aktiesparekonto (ASK) eller frit depot? Det er et af de første spørgsmål, du støder på som ny investor i Danmark, og også et af de vigtigste. Her får du et klart svar, ikke en teoretisk gennemgang. For valget kan betyde forskellen på titusindvis af kroner i skat over et helt investeringsliv.
Kort fortalt: det vigtigste at vide
De tre afgørende forskelle
- Skattesats: ASK beskattes fladt med 17 %. Frit depot beskattes med 27 % op til progressionsgrænsen og 42 % derover.
- Loft: ASK har et indskudsloft på 174.200 kr. i 2026. Frit depot har intet loft.
- Beskatningsprincip: ASK bruger lagerprincippet (skat af årets urealiserede gevinster). Frit depot bruger typisk realisationsprincippet for enkeltaktier, mens udenlandske ETF'er er lagerbeskattede.
Aktiesparekontoen (ASK): sådan fungerer den
Aktiesparekontoen blev indført i 2019 for at gøre det billigere og mere attraktivt for almindelige danskere at investere i aktier. Det centrale er den lave, flade skattesats: 17 % af hele afkastet, både gevinster og udbytter, hvert år efter lagerprincippet. Det betyder, at du hvert år betaler skat af værditilvæksten, uanset om du har solgt eller ej.
Indskudsloftet stiger politisk over tid. I 2025 var det 166.200 kr., og i 2026 er loftet 174.200 kr. Det er vigtigt at forstå, at loftet er et indskudsloft, ikke et formueloft: det er kontoens værdi ved årsskiftet plus dine nettoindskud, der tælles med, og du må derfor gerne have en ASK, der er vokset til langt mere end loftet. Er værdien over loftet ved årsskiftet, kan du bare ikke indskyde nye penge.
Du må kun eje aktier og aktiebaserede investeringsfonde (mindst 50 % aktier) på en ASK. Obligationer, obligationsfonde og lignende er ikke tilladt. Og du må kun have én ASK ad gangen, uanset pengeinstitut.
Det frie depot (almindeligt depot): sådan fungerer det
Det frie depot er den klassiske investeringskonto, og modstykket til aktiesparekontoen. Der er intet loft for, hvor meget du kan investere, og du kan have så mange depoter, du vil, på tværs af banker og platforme. Du kan eje stort set alt: danske og udenlandske aktier, obligationer, ETF'er, danske investeringsforeninger og strukturerede produkter, altså også de aktivklasser, der ikke må ligge på en aktiesparekonto.
Gevinster på enkeltaktier beskattes som aktieindkomst efter 27/42-modellen: 27 % op til progressionsgrænsen på 79.400 kr. i 2026 (dobbelt for ægtepar, dvs. 158.800 kr.) og 42 % af det, der ligger over. For enkeltaktier gælder som udgangspunkt realisationsprincippet, du betaler først skat, når du sælger. Men mange populære udenlandske ETF'er er derimod lagerbeskattede, og det er en af de vigtigste faldgruber i frit depot.
Lager- eller realisationsbeskatning: hvorfor timingen betyder noget
En af de mest oversete forskelle mellem aktiesparekonto og frit depot handler ikke om selve skattesatsen, men om hvornår du betaler skatten. Det er værd at bruge et par minutter på, for det er her, store dele af den langsigtede forskel ligger.
- Lagerbeskatning (aktiesparekontoen og de fleste udenlandske ETF'er, også når de ligger i frit depot): Du betaler skat hvert år af årets værditilvækst, uanset om du har solgt. Stiger porteføljen 10.000 kr. på et år, skal der afregnes skat af de 10.000 kr., selvom pengene stadig står investeret.
- Realisationsbeskatning (enkeltaktier og danske aktiebaserede investeringsforeninger i frit depot): Du betaler først skat, når du faktisk sælger og realiserer gevinsten. Indtil da bliver hele beløbet stående og forrentes videre.
Forskellen lyder teknisk, men har store konsekvenser over tid. Under realisationsbeskatning kan du udskyde skatten i årtier, og det beløb, du ellers skulle have betalt hvert år, bliver liggende og kompounder videre i porteføljen. Det er reelt renters rente på selve skatten, og det er præcis den mekanisme, der gør langsigtet ejerskab af enkeltaktier i frit depot skattemæssigt konkurrencedygtigt trods den højere sats på 27/42 %.
Bagsiden er, at mange af de billigste og mest populære udenlandske ETF'er er lagerbeskattede uanset kontotype. Køber du en sådan ETF i frit depot, får du både den høje 27/42-sats og den årlige lagerbeskatning, altså det dårligste af begge verdener. Netop derfor hører brede aktie-ETF'er som hovedregel hjemme på aktiesparekontoen, hvor 17 %-satsen kompenserer for lageret, mens frit depot først for alvor giver mening til enkeltaktier under realisationsbeskatning eller til beløb, der overstiger ASK-loftet.
Skattesammenligning: se forskellen i kroner
Lad os regne på det. Du investerer 100.000 kr., og porteføljen stiger 8.000 kr. i løbet af året (et pænt, gennemsnitligt aktieår).
- På ASK: 17 % af 8.000 kr. = 1.360 kr. i skat.
- På frit depot (under progressionsgrænsen, lagerbeskattet ETF): 27 % af 8.000 kr. = 2.160 kr. i skat.
Forskellen er 800 kr. på ét år på 100.000 kr. Det lyder ikke af meget. Men de 800 kr. bliver ikke geninvesteret, og over 30 år med renters rente bliver forskellen mange titusinder af kroner, alene fordi din portefølje inde på ASK'en kompounder på en større base hvert år.
Sammenligningstabel
| ASK | Frit depot | |
|---|---|---|
| Skattesats | 17 % fladt | 27 % / 42 % |
| Beskatningsprincip | Lager | Realisation (aktier), lager (udenlandske ETF'er) |
| Loft | 174.200 kr. (2026) | Intet loft |
| Antal konti tilladt | Én pr. person | Ubegrænset |
| Kan rumme obligationer | Nej | Ja |
| Påvirker offentlige ydelser | Nej | Kan påvirke (kapitalindkomst m.m.) |
Hvornår skal du vælge ASK?
Næsten altid først. For langt de fleste danske investorer er ASK'en det oplagte første valg, simpelthen fordi den lave 17 %-skat er så meget bedre end 27/42-modellen. Det gælder især, hvis du:
- er begynder og vil holde det enkelt (skatten indberettes automatisk),
- investerer mindre til moderate beløb, og har år til at fylde loftet op,
- primært vil eje aktier og aktiebaserede ETF'er, ikke obligationer.
Hvornår giver frit depot mening?
- Når du har fyldt ASK-loftet op og vil investere mere.
- Når du vil have obligationer, obligationsfonde eller bredere aktivklasser i porteføljen.
- Når du har en stor portefølje og vil udnytte skattekontrol via realisationsbeskattede danske fonde og enkeltaktier (avanceret stof, som vi ikke uddyber her).
Den bedste strategi: brug begge
Det er ikke enten-eller. Den optimale løsning for de fleste er at bruge begge kontotyper: fyld først ASK op med aktiebaserede ETF'er og aktier, og brug frit depot til alt det, der ikke kan være der, større beløb, obligationer og eventuelle langsigtede enkeltaktier under realisationsbeskatning.
Dette, og en lang række andre nuancer, herunder skatteoptimering på tværs af konti, konkrete fondsvalg og hvordan du kommer praktisk i gang, er dækket i dybden i Den Danske Investeringsguide 2026.